Andreas Vermehren Holm: 
– Vi lever i en tid med store kosmologiske omveltninger

Hva skriver du dikt om?

– I denne bog skriver jeg om Gaia, Jorden, der er baggrund for vores tilværelser. Titlen Gaia uhyre er en problemstilling og provokation, der spørger til, hvordan vi ser hende: som en Gud, der skal æres eller som et monster, der skal overvindes.

Er det noe fra ditt eget liv eller samtiden du henter ideene til diktene fra?

– Vi lever i en tid med store kosmologiske omvæltninger. Det er både skræmmende og spændende. Antropocæn, som tidsalderen kaldes, kan ses både som en advarsel fra en samlet forskerstand om faretruende adfærd og kritiske brud på planetære grænser, men det kan også med poesien ses som en invitation til at genlæse og genfortælle menneskets og planetens historie. Jeg lever i denne tid med hele min krop. Den frygt, som bogen starter med, hvordan er den værdifuld?

Hvorfor dikt?

– Poesien er på en måde før sproget, ligesom børn er. Et digt kan ligesom anden kunst høste det ufærdiges kraft og gøre verden ny for os. Der er et rum mellem hvert og hver sætning eller sætningsbid, som et digt kan bevare og beskytte. Ofte, når jeg skriver, er det det ufærdige, selve åbenheden, jeg vil frem til. Dette før, som stadig, stadig, stadig er med os.

Hva vil du formidle gjennom diktene dine?

– Digtene, og det de handler om, er altid noget, jeg selv må lære. Digtene er klogere end mig, og de taler med flere stemmer, end jeg selv har. Der er andre kroppe i digtene end min egen. Der er visdom – ikke noget, jeg selv har. Disse digte er episke: De fortæller.

Er det et av diktene dine du vil dele?

– Jeg vil gerne dele slutningen på niende suite (der er ti i alt), fordi det er så smukt oversat og fordi det rummer et perspektivskift, som jeg synes er vigtigt:

drap
på
enhver

skoghelligdom

utbredelse til alle sider
begjær etter rikdom og
dåd

disse heltefortellingene 

om
erobring 

jeg
har 

deres
redsel
de sjelene som nærmer seg
nå

vesener
som
forfølges
av 

heltene 

oss 

Nei 

å
si
det 

det du gjør er farlig

Kan du nevne én person du håper leser diktsamlingen din?

– En, der ikke er født endnu. Engang. Tager den ned fra en reol et sted. Finder noget i den. Som en del af overleveringen. Tager den med ud i solen.

Hvem eller hva har inspirert deg til å skrive dikt?

– «Jeg lærer at se», skriver Rainer Maria Rilke i sin sprængte roman om Malte Laurids Brigge. Det er denne tanke om, at synet eller opfattelsen af verden ikke er givet, der inspirerede mig, tror jeg, og som stadig inspirerer mig. Tanken om, at vi må være som begyndere, det er der, jeg finder nåde.

Hva tenker du om kunstig intelligens i kunsten?

– Kunsten, litteraturen, videnskaben, alle disse store fælles projekter, det er den sande, den egentlige kunstige intelligens. Det er kapitalismen, vi bør frygte, ikke kunstig intelligens.

Finnes det en bok eller diktsamling du vil anbefale andre å lese?

– Den nye Gilgamesh-oversættelse af Sophus Helle, der medtager nye og hidtil ukendte fragmenter af eposet. Særligt én ny scene er blevet hos mig: Den, hvor de to helte, Gilgamesh og Enkidu, opsøger guden Enlil for at angre drabet på skovvogteren Humbaba. Gilgamesh er uhyrlig, uundgåelig læsning. Hver læsning er en ny læsning.

Hva er det aller beste du har lest, sett eller hørt i det siste?

– Alice Oswalds forelæsninger på University of Oxford, der både kan læses i transkriberet form og lyttes til som podcast på University of Oxford Podcast, og som jeg fulgte i 2022 og 2023, er noget af det mest spændende, igangsættende og anbefalingsværdige, jeg kan komme i tanker om. Særligt «A Lament for the Earth», fra den 14. marts, 2022.